Præsentationsteknik
  • Forside
  • Mød tidligere kursister
  • Kommende datoer
  • Tips om præsentationsteknik
    • Få gennemslagskraft: Vær kort og præcis!
    • Det vigtigste i præsentationsteknik: Din egen troværdighed
    • Præsentationsteknik for viderekommende: Kiasmen
    • Tal som et barn - eller bliv misforstået
    • Hemmeligheden til god præsentationsteknik: Vær Misse Møghe
    • Gør det komplekse overskueligt
    • Er gentagelser god præsentationsteknik?
    • Sådan vinder du konkurrencen om publikums opmærksomhed
    • Har dit publikum en rolle i din præsentation?
    • Vær spændende fra start - eller gå hjem!
    • Den største misforståelse om mundtlig kommunikation
    • De 7 gyldne tricks der gør dig værd at lytte til
    • Sådan snyder du din nervøsitet
    • Top 5 værste kropssprogsfejl i en præsentation
    • Glem aldrig din tale igen - Mnemoteknik fra Romerriget
    • Brug positivt sprog
  • Spørgsmål?
  • Forside
  • Mød tidligere kursister
  • Kommende datoer
  • Tips om præsentationsteknik
    • Få gennemslagskraft: Vær kort og præcis!
    • Det vigtigste i præsentationsteknik: Din egen troværdighed
    • Præsentationsteknik for viderekommende: Kiasmen
    • Tal som et barn - eller bliv misforstået
    • Hemmeligheden til god præsentationsteknik: Vær Misse Møghe
    • Gør det komplekse overskueligt
    • Er gentagelser god præsentationsteknik?
    • Sådan vinder du konkurrencen om publikums opmærksomhed
    • Har dit publikum en rolle i din præsentation?
    • Vær spændende fra start - eller gå hjem!
    • Den største misforståelse om mundtlig kommunikation
    • De 7 gyldne tricks der gør dig værd at lytte til
    • Sådan snyder du din nervøsitet
    • Top 5 værste kropssprogsfejl i en præsentation
    • Glem aldrig din tale igen - Mnemoteknik fra Romerriget
    • Brug positivt sprog
  • Spørgsmål?

​Tips og tricks fra kurset "Præsentationsteknik med gennemslagskarft"

Top 5 værste kropssprogsfejl i en præsentation

Billede
Tips og tricks fra kurset Præsentationsteknik med gennemslagskraft.
Dårligt kropssprog kan ødelægge en ellers velforberedt og gennemtænkt præsentation. Her er vores top 5 af dårlige vaner. Brug listen til at tjekke, om du har styr på dit kropssprog!

5 – Genbrug af håndbevægelser
På femtepladsen har vi en lille fejl, som man ofte ser hos folk, der selv synes, de har en vildt god præsentationsteknik. De bruger deres hænder meget, hvilket i sig selv er okay, men de bruger den samme håndbevægelse til næsten alting.

De har en yndlingsbevægelse, som de bruger til at kommunikere alt med. Deres yndlingsbevægelse er måske god i sig selv, men hvis den skal betyde alt, ender den med at betyde ingenting og mister dermed fuldstændigt sin effekt.

4 – Flakkende øjne
Nogle talere prøver at gøre det så godt, at de faktisk gør det rigtigt skidt. Talere får ofte at vide, at de skal huske at “kigge rundt”, så alle i lokalet føler, at de bliver talt til. Det er også et udmærket råd, men husk altid: En person ad gangen!

Hvis dit blik flakker rundt fra side til side og forsøger at tage kontakt til alle på en gang, kommer du til at virke mere fraværende end nærværende.

Husk den gamle regel om øjenkontakt:
“Tal til én, og du taler til alle. Tal til alle, og du taler til ingen.”

3 – Hænderne i lommen
Nu tænker du måske: “Alle ved da, at man ikke skal have hænderne i lommen, mens man giver en præsentation!”, men at placere den ene hånd i lommen giver mange talere en tryghedsfølelse, og derfor kan man faktisk opleve relativt gode talere, der står med den ene hånd i lommen, mens de taler.

Hænderne i lommen ser dog altid dybt uengageret og umodent ud – uanset om man er teenager eller professor – og det er meget sjældent et godt signal at sende som taler. Det ses dog næsten kun hos mænd, og derfor kommer hænderne i lommen “kun” ind på en tredjeplads.

2 – Det glemte smil
Dit publikum bedømmer dig, i det øjeblik du indtager scenen. Hvis du smiler her, vil de intuitivt kategorisere dig som venligtsindet, og du vil dermed etablere dig selv som en troværdig person i deres bevidsthed.

Det glemte smil får derfor en andenplads på listen, fordi et stort potentiale går tabt. Du kan opnå en kæmpe troværdighed lige fra start ved bare at smile til dit publikum i et eller to sekunder. Ser du derimod sur, ligeglad eller stresset ud, når du går på scenen, snyder du dig selv for denne kæmpe fordel.

1 – Kig ned – lige på det forkerte tidspunkt!
Djævlen ligger i detaljen her på vores førsteplads. En gang imellem kan du godt kigge ned i dit talepapir – eller endda ned i gulvet – uden at det gør dig utroværdig. Men mange har en vane med at kigge ned lige præcist på det forkerte tidspunkt, som får dig til at ligne en Emil fra Lønneberg, der lige har stjålet af småkagedåsen – og det er virkelig ikke godt!

Det forkerte tidspunkt er, når der er lige omkring et halvt sekund tilbage af den sætning, du er i gang med. Kigger du ned her, fremstår du ekstremt utroværdig, fordi det er som om, du ikke kan stå ved det, du lige sagt. Du kan ikke se dit publikum i øjnene, fordi den påstand du lige har fremført enten er løgn, eller du skammer dig over den.

Det føles meget trygt at kigge hurtigt ned, når man færdiggør sin sætning, og derfor ser man ofte folk gøre det, men øv dig endelig på at lade være. Kig ligefrem i et sekund efter du har færdiggjort din sætning, og vis alle, at du selv tror på den – så tror de også på den!

Klik her og læs mere om kurset!
​Vil du gerne blive endnu klogere på præsentationsteknik? Klik på knappen til venstre og læs mere om kursusdatoer, priser og tilmelding.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.